Er det sandt, at vi har en stor utryg befolkningsgruppe, der modarbejder forandringer? Hvad er det omvendt, der gør os trygge? Hvilken rolle spiller familien for vores tryghed? Hvilken rolle spiller pressen? Gør myndighederne det rigtige for at forbedre trygheden efter borgernes mening? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der besvares i Tryghedsmåling 2004.
Rapporten sætter begrebet positiv tryghed på dagsordenen. Positiv tryghed er at være tryg til noget i modsætning til den negative tryghed, hvor vi føleros beskyttet fra omverdenens farer. Den negative tryghed er – uanset hvor uundværlig denmåtte være – en defensiv form for tryghed. Den positive tryghed er udadvendt og handlingsrettet.
Tryghedsmålingens temaer
Kapitel 1: Tryghed er mere end fravær af risiko og fare
Tryghed er central for samfundet og den enkelte, og alligevel er danskernes tryghed ikke tidligere blevet undersøgt systematisk. Hovedkonklusionen er, at danskerne er et mere risikovilligt folkefærd, end mange har antaget.
Billedet af den forandringssky velfærdshungrende tryghedsnarkomani blandt danskere er ved at ændre sig. Hvor trygheden tidligere har været opfattet som trygheden fra risici som fattigdom, sygdom og sprøjtegifte, handler det i 2004 om at være tryg til at turde handle. Behovet for forandringsvillighed forventes at stige i de kommende år, og derfor er det også de positive aspekter af tryghedsbegrebet, der kommer på dagsordenen.
Adspurgt til det generelle tryghedsniveau på en syvpunktsskala er 55 % af danskerne maksimalt trygge, mens 29 % sætter kryds i den næsthøjeste svarkategori. Under 1 % vælger de to mest utrygge svarkategorier. Dermed er der et højt tryghedsniveau i Dammark.
Rapporten tilbageviser en række udbredte myter om danskernes tryghedsnarkomani. De oplever ikke, at de er omgivet af allehånde moderne risici. De opfatter typisk ikke sig selv som ofre for udviklingen. De skyr hverken forandring af samfundet eller deres hverdag. De undgår ikke at løbe risici og protesterer ikke imod tilpasninger af velfærdstrygheden.
Danskerne er ikke utrygge på grund af udviklingen af det såkaldte risikosamfund, som antaget af den tyske sociolog Ulrich Bech. Undersøgelsen tyder ikke på, at danskerne har oplevelsen af at leve i et risikosamfund, hvor det gælder om at sikre sig mod diverse truende farer.
Disse abstrakte samfundstrusler påvirker bekymringen på samfundets vegne, men flertallet føler sig generelt ikke personligt utrygge ved samfundsmæssige udfordringer om fx terror og kriminalitet. Det, der kan gøre danskere utrygge, er primært dårlig økonomi og bekymring for, at familiens unge er på vej ud i problemer.
Fire ud af fem danskere erklærer sig enige i, at ”medierne overdriver risikoen ved mange ting”, mens to ud af tre mener, at samfundet bruger for mange ressourcer på risici, der i virkeligheden er ubetydelige.
Offermentalitet synes ikke at være et udbredt fænomen. Et stort flertal svarer, at de foretrækker at angribe problemer up front, at de siger fra overfor uretfærdigheder, selv når det kan give problemer, at de har tillid til andre mennesker og føler, at de har nogenlunde kontrol over tilværelsen.
Danskerne er positivt stemte overfor forandring. 94 % erklærer sig mere eller mindre enige i, at det er sundt, at arbejdsopgaverne skifter. Mindre end hver tredje er skeptiske overfor forandring. Det stigende niveau omstillingsparathed og risikovillighed ses bl.a. i, at den danske iværksætterånd er styrket, og nu er på linje med den amerikanske.
De positive strategier til at håndtere tilværelsens usikkerheds- og faremomenter handler om at turde angribe dem offensivt og konstruktivt fremfor at anvende en passiv strategi. Positiv tryghed er tryghed til at turde sige sin mening, gøre noget nyt, handle og løse problemer. Denne tryghedsvariant medfører innovation, fornyelse, demokrati og selvudfoldelse, hvorimod den negative tryghed fører til kontrol, sikkerhed og harmoni.
Kapitel 2: Danskerne er trygge
Kapitlet præsenterer hovedresultaterne i den første tryghedsmåling. Den danske befolkning er generelt tryg, mens et mindretal på omkring hver sjette oplever utryghed i hverdagen. De største utryghedsskabende faktorer synes at være ulykker og sygdom i familien, pengemangel og tilsætningsstoffer i fødevarer. Derimod kan udsving i tryghedsniveauet hverken forklares via køn, alder, socioøkonomiske forhold eller politisk overbevisning. De ca. 16 % utrygge er relativt jævnt fordelt i befolkningen.
Rapporten viser en ny tilgang til, hvordan utryghed skal forstås. Medier, sociale ressourcer og især andre faktorer påvirker, om man bliver utryg. Dernæst påvirker utrygheden primært livskvaliteten, men også politisk stillingtagen sammen med generelle følelser af bekymring og vrede.
Danskerne i undersøgelsen er spurgt til deres aktuelle tryghed. Vi er mest utrygge ved ulykke, sygdom i familien, hvilket bekymrer mere end hver fjerde og for at mangle penge til uventede udgifter, som gør over 20 % mere utrygge. Der er væsentlig større frygt for tilsætningsstoffer i maden end for terror.
Den relative indkomst og status spiller en rolle for, om man er tryg eller ej. Føler man sig væsentligt bedre stillet økonomisk end naboerne, er den gennemsnitlige tryghedsscore på 6,49 på en skala fra 0 til 7, mens dem, der ligger væsentligt under, har et gennemsnit på 5,77. Samtidig har alder også en mindre positiv effekt på trygheden. De unge er generelt lidt mere utrygge.
Når man fokuserer på de mest utrygge danskere, er de karakteriseret ved at være generelt utrygge på mange felter. Fordommene foreskriver, at det primært er ældre kvinder med lav indkomst og uddannelsesniveau, der stemmer på Dansk Folkeparti eller Fremskridtspartiet. Tryghedsmåling 2004 viser dog, at virkelighedens utrygge mindretal består af begge køn, er yngre end gennemsnittet, har lidt lavere indkomster og alle uddannelsesniveauet på nær akademikere. Disse variable forklarer dog kun ca. 10 % af variationen.
De positivt trygge danskere, der er mest risikovillige, er kendetegnet ved at være ældre, være bedre uddannet, at have børn, at have høj indkomststatus og lidt højere stillinger. Kilderne til positiv tryghed er dog godt spredt på en række faktorer.
Det er ikke de samme faktorer, der skader livskvaliteten og gør os politisk utrygge. De eneste overlap er at blive personligt ramt af en ulykke eller sygdom og at miste jobbet. Der er også forskel på, hvad der truer den personlige tryghed og hvad der bekymrer os kollektivt. Der er størst ønske om politisk at gøre mere for miljøet, integrationen samt at bekæmpe arbejdsløshed og kriminalitet. På tværs af politiske skel er der mest enighed om at gøre noget ved ledigheden og rentestigninger, mens der er mest polarisering vedrørende terror og om den globale opvarmning ændrer klimaet.
Kapitel 3: Familien en kilde til tryghed og utryghed
2004-målingen har særligt fokus på familieforholdenes betydning for trygheden. Flertallet henter den helt basale tryghed i forholdet til familien. Samtidig er danskerne ikke specielt utrygge ved skilsmisser og familiebrud – vi har erfaring med forskellige familieformer. Sygdom i familien er den største af alle kilder til utryghed, mens også pres fra familien kan spille en stor rolle. I familier, hvor den gensidige støtte er lille, og presset er stort, er utrygheden langt mere omfattende end i befolkningen generelt. Familiens teenagere er derudover en stor kilde til usikkerhed. Det drejer sig om unges bilkørsel og manglende samfundsmæssig indsats i forhold til at mindske unges usikkerhed.
Familien er en kilde til tryghed, fordi mange foretrækker familien fremfor venner til at tale med om større problemer. Samtidig betyder det meget, at familien har brug for en. Der er dog også nogle skyggesider ved familielivet. Fx har 12 % oplevet at opgive et ønske i livet af hensyn til familien, mens 4 % har oplevet betydeligt pres fra familien for at leve op til bestemte forventninger.
De fire mest relevante familieutrygheder handler om alvorlige konflikter, at opleve svigt, misbrugsproblemer og alvorlig sygdom eller ulykke i familien. Den gode familie, der støtter og ikke udøver pres, giver et højt niveau af tryghed. Især et stort pres for at leve op til bestemte forventninger påvirker trygheden negativt. De ressourcesvage familier adskiller sig overhovedet ikke fra befolkningen som helhed, hvilket er overraskende. De ressourcestærke ligger dog i top og er ca. halvt så utrygge som gennemsnittet.
Teenagere er den største kilde til utryghed i familien. Teenageforældre er bl.a. meget bange, når deres børn lige har fået kørekort. Samtidig anses risikoen for at komme i dårligt selskab som stor eller ligefrem overhængende af flertallet. Utrygheden ved unges opførsel er bemærkelsesværdig, fordi den gælder befolkningen som helhed og ikke blot teenageforældrene.
Unges opførsel er i en klasse for sig blandt familiens tryghedsproblemer. 87 % af forældrene til teenagere efterlyser lokale handlingsplaner til at tale mere med børn om, hvad de foretager sig. 39 % af dem mener i øvrigt, at politiet burde fokusere mere på graffiti og støj, der skaber utryghed. Der efterlyses initiativer på samfundsniveau til at håndtere udfordringerne.