Tryghedsmåling 2007

Danskerne er grundlæggende trygge. Ca. 25 % er mindre trygge eller ligefrem grundlæggende utrygge. Der er udsving i forhold til de to foregående tryghedsmålinger, men de er ikke markante.

Tryghed er subjektivt. Det er reflekteret tryghed, der måles i undersøgelsen – modsat den pludselige følelse af utryghed, der kan opstå i en konkret situation. Det betyder også, at svarene er nogenlunde konsistente fra undersøgelse til undersøgelse, fordi de er mindre kontekstafhængige.

Man kan skelne mellem negativ og positiv tryghed. Især negativ tryghed er et subjektivt fænomen, der handler om graden af fare, man føler sig udsat for. Positiv tryghed er en mere fremadrettet og aktiv dimension af tryghed, der inkluderer at turde handle og gribe udfordringer.

Tryghedsmåling 2007 undersøger, hvad der især gør befolkningen utryg. Den mest udbredte utryghed er, at et familiemedlem kommer ud for en alvorlig ulykke eller sygdom, hvilket op mod hver tredje frygter.

Omkring hver tredje utryg ved ulykker og sygdom i familien, dernæst kommer utrygheden om at mangle midler til en uforudset udgift, ca. 18 % er utrygge ved tilsætningsstoffer i maden, mens mindre end 15 % frygter indbrud. hvorimod 8 % frygter terrorangreb. Af de 18 kilder til utryghed, der spørges til, er terrorfrygt den mindst utryghedsskabende. De tre sidstnævnte har samtidig en svag kobling til den generelle livskvalitet. 

Normalt er der en sammenhæng mellem danskernes svar og deres baggrund, herunder fx uddannelse, alder, køn og status på arbejdsmarkedet. Det gælder dog ikke i forhold til tryghed. I Tryghedsmåling 2007 kan disse baggrundsvariable blot forklare 4 % af variationen. Kontanthjælpsmodtagere og pensionister er generelt mere utrygge end andre dele af befolkningen, men heller ikke her er koblingen stærk. Der er en sammenhæng på omkring 10 % af variationen i forhold til konkrete spørgsmål om utryghed ved at mangle penge, hvor fx arbejdsmarkedsstatus spiller ind. Kvinder er også mere utrygge end mænd ved at færdes i mørke, så her udgør baggrundsfaktorer ca. 15 % af forklaringen. 

Der er risiko for lav generel tryghed, hvis man mangler en social omgangskreds, har oplevet nylige forringelser, generelt er økonomisk usikker, husker barndommen som utryg periode, ikke stoler på politiet og ikke ved, hvordan man skal påvirke beslutninger lokalt. De resterende faktorer til forklaring kan muligvis findes i personlighedstræk og i forhold, som de nævnte faktorer skygger for.

Det påvirker livskvaliteten særligt negativt at have dårligt socialt netværk, at opleve væsentlige forringelser for nylig i forhold til helbred, familie eller arbejdsmæssige forhold, at være generelt økonomisk utryg samt at have haft en utryg barndom. Den personlige utryghed og politiske bekymringer er derimod ikke nært beslægtede.

I kapitlet undersøges det, om der er en sammenhæng mellem at have haft en utryg barndom og blive en utryg voksen. Det er altså erindringen om barndommen, der undersøges.

80 % husker barndommen som en tryg periode, mens opvæksten var en meget utryg periode for 4 %. Forholdet til forældrene har størst betydning for, om barndommen huskes som en tryg periode. Vold, gentaget seksuelt pres, utrygge økonomiske forhold, misbrug i familien og alvorlig psykisk sygdom i barndommen spiller også en rolle. Forældrenes skilsmisse, fysisk sygdom, dødsfald alvorlige ulykker og mobning har til gengæld ikke den store effekt på, om man oplevede barneårene som utrygge.

Hele 15 % svarer, at de ikke kunne regne med deres forældre, når de virkelig havde brug for dem. For 2 % var perioden præget af vold og for yderligere 8 % undertiden præget af vold. Ca. 23 % har været udsat for mobning. I alt har 17 % oplevet misbrugsproblemer i større eller mindre grad under opvæksten. Lidt mere end hver fjerde oplevede økonomisk utryghed. Hele 4 % har oplevet seksuelt pres gentagne gange, mens yderligere 8 % har været udsat for ét seksuelt overgreb før puberteten. 

Den utrygge barndomsperiode er nogenlunde jævnt fordelt på alder. Den mest utrygge generation er dem, der i dag er 40-49 år gamle, hvor andelen med utryg barndom er 14 %. For de to yngste grupper af voksne er andelen 9 %, og den er 10 % blandt efterkrigstidsårgangene over 60 år. 

De væsentligste utrygheder mod en tryg barndom er utilregnelige forældre, et miljø præget af vold og trusler, dårlig økonomisk situation i familien og seksuelle overgreb eller anden form for seksuelt pres.

Misbrugsproblemer og sygdom påvirker den generelle tryghed som barn i mindre grad. Forældrenes skilsmisse, fysisk sygdom, dødsfald, alvorlige ulykker og mobning har til gengæld ikke den store effekt på, om man oplevede barneårene som utrygge.

Da dårlig økonomi er en mere udbredt utryghed i barndommen, påvirker det mange børn. Dermed er økonomisk utryghed samlet en større kilde til utryghed blandt børn end seksuelle krænkelser, selvom det sidste rammer det enkelte barns tryghed i højere grad. 

Selvom den materielle velstand er øget gennem årene, er barnetrygheden ikke øget i nævneværdig grad. Årsagen findes antageligt især i misbrugsproblemerne, der er tiltaget i samme periode. Knap 4 % over 50 oplevede misbrugsproblemer, mens det gælder næsten dobbelt så mange i den yngste voksengeneration. 

Overraskende nok tager de utrygge børn ikke utrygheden med sig ind i voksenrækkerne. Et mindretal har dog fået et knæk, hvor tilbøjeligheden til at mangle tillid til andre og være mere utrygge og utilfredse i hverdagen er forøget.

Økonomisk utryghed rammer både livskvalitet og almindelig tryghed hårdt. Det stresser, hvis man frygter ikke at kunne betale uventede regninger, og ikke tror på sine chancer på arbejdsmarkedet. Den økonomiske usikkerhed påvirker ca. 14 % af danskerne og rammer dermed bredt.

Den økonomiske utryghed udgøres af forskellige typer af pengeproblemer. 36 % frygter at have sparet for lidt op til pensionen. Over 20 % oplever flere gange søvnproblemer som følge af dårlig økonomi, mens en tilsvarende andel ville have vanskeligheder ved at skaffe 8.000 kr. til en uforudset udgift indenfor 14 dage. 15 % frygter også, at privatøkonomien ikke vil se bedre ud om et år og 5 % er ofte bagud med betalinger. Selv på toppen af højkonjunkturen er de økonomiske problemer ret udbredte i befolkningen. 

Ser man på, hvordan de økonomiske aspekter påvirker den generelle økonomiske tryghed, er der især en sammenhæng mellem, hvor god man er til at få pengene til at række, og hvor let man har ved at skaffe 8.000 kr. til betaling af en uventet regning. Indkomst i forhold til familie og andre i kvarteret har også en stor betydning, mens vanskeligheden ved at skaffe et tilsvarende job ikke har den store effekt på den generelle økonomiske tryghed. Økonomisk tryghed består i at vide, at man er i stand til at disponere over husstandens økonomiske råderum, har luft i økonomien, står stærkt på arbejdsmarkedet, har flere penge til rådighed end naboen i kvarteret og ikke skammer sig over sin økonomi. 

Økonomiske forhold påvirker livskvaliteten. Det er især søvnproblemer og skam over dårlig økonomi, der påvirker tilfredsheden i negativ retning, mens følelsen af kontrol over økonomien, forventningen om økonomisk fremgang og socioøkonomisk status i nærområdet påvirker den økonomiske tryghed positivt. Disse fem faktorer forklarer tilsammen ca. 10 % af variationen.

Man kan skelne mellem positiv tryghed og negativ tryghed. Lidt forsimplet handler den negative tryghed om at undgå risici, mens den positive tryghed handler om at turde løbe kalkulerede risici. Positiv tryghed kan opfattes ud fra flere perspektiver – som et holdningsmønster betinget af personlighedstræk (gåpåmod), som et handlingsmønster betinget af ressourcer eller som en handlingsstrategi betinget af den konkrete sammenhæng. 

I de to foregående tryghedsmålinger fra 2004 og 2005 blev tryghed især betragtet ud fra det første perspektiv. I denne måling forsøges det at indfange de forskellige tilgange til positiv tryghed. For det første stilles der spørgsmål til svarpersonernes mål på længere sigt for at afdække, om der er tale om realisme eller ønsketænkning. For det andet stilles der spørgsmål til de forskellige livsfærer, der vedrører tryghed, for at undersøge, om der er mønstre, der går igen fra område til område. For det tredje er der stillet baggrundsspørgsmål, der gør det muligt at kategorisere respondenterne.

Hvis positiv tryghed er et holdningsmønster, vil der være stor sammenhæng mellem personlighedstræk og holdning på tværs af sociale sammenhænge, hvorimod det ressourcebetingede handlingsmønster i højere grad vil være forklaret af baggrundsvariablene. Hvis positiv tryghed betragtes som handlingsstrategi vil det antageligt komme til udtryk forskelligt på tværs af sektorer og det vil ikke kunne forklares med forskellige ressourcer. Undersøgelsen af (realistiske) ambitioner giver belæg for, at positiv tryghed er knyttet til bestemte sammenhænge som handlingsstrategi. Det ses ved, at personer med ambitioner i fx erhvervssfæren om at blive chef for over 10 mennesker, ofte også har en ambition om at starte en virksomhed eller skifte til et bedre, men mere krævende job. 

Der er noget mindre opbakning til, at positiv tryghed forklares på basis af ressourcemæssige handlingsmønstre. Stærkest sammenhæng er der mellem, at mænd er mere risikovillige i forhold til at starte virksomhed. Køn, uddannelse og alder forklarer noget af variationen i relation til erhvervssektoren, men derudover er baggrundsfaktorernes forklaringskraft lav.

Svarene på de 14 spørgsmål om ambitioner hænger sammen, hvilket understøtter ideen om, at positiv tryghed er udtryk for en samlet holdning eller livsindstilling. Det tyder på, at personlighed spiller en rolle for tryghedsniveauet.