Søg støtte

Søg

Fællesskab gennem Kvindelancen


Donation

Projekt

Brug Bolden Fællesskaberne

Brug Bolden Danmark

Donationen går til at fortsætte de to etablerede Brug Bolden-fællesskaber i Middelfart og København samt udvikle to nye tilbud, der kan skabe forudsætningerne for, at endnu flere stærkt udsatte unge på kanten af samfundet kan blive en del af et frivilligt og motiverende fællesskab. Afsættet er en fælles interesse for fodbold, og målgruppen er unge mellem 15 og 30 år – med særligt fokus på de 15-18-årige. Mere end halvdelen af de unge er vokset op i misbrugsfamilier og alkoholiserede hjem. Projektet benytter sig af en anerkendende og inkluderende pædagogik, som i kombination med frivillighed, sociale aktiviteter og fodboldaktiviteter er de styrende pædagogiske værktøjer. Over en tredjedel af tidligere deltagere er kommet videre i uddannelse, arbejde eller i behandling. Brug Bolden er i dag til stede i Middelfart og København, og der er indgået samarbejde med hhv. Ballerup og Slagelse Kommune med tilslutning af udsatte unge fra både lokal- og omegnsområderne. Derudover har Gladsaxe og Sønderborg vist interesse, og målet med denne donation er foruden at fortsætte aktiviteterne i de eksisterende fællesskaber at etablere nye fællesskaber i andre regioner, så endnu flere udsatte unge kan få tilbud om at være med.

Tildelt støtte

250.000 kr.

2020

Modtager

Brug Bolden Danmark

Region

Landsdækkende

Delmål

Alle med fra start