Søg støtte

Søg

Udstyr til Førstehjælp & brand


Donation

Projekt

Digitalt værksted i Tingbjerg

Tingbjerg bibliotek og kulturhus og Tingbjerg skole

Regeringen præsenterede i foråret 2018 en ny national naturvidenskabsstrategi, der havde som mål at få flere unge ind på naturvidenskabelige og erhvervsfaglige uddannelser. Her indgår STEM-læring, som er en praksisorienteret læringsform inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics, hvor håndens arbejde er i fokus, og hvor der er mulighed for at arbejde kreativt med naturvidenskabelige emner. Tingbjerg er en socialt belastet bydel i København, der oplever store udfordringer med arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og kriminalitet. Dette gør beboerne i Tingbjerg til nogle af de mest udsatte i Danmark. Denne donation skal gå til at etablere et digitalt værksted, hvor børnene i Tingbjerg gennem kreativ leg får ny viden inden for STEM-læring og kan udvikle deres naturvidenskabelige interesser med en blanding af teori og kreative øvelser. Foruden at involvere børnene i en positiv aktivitet, er ambitionen, at tilbuddet vækker en interesse for det naturvidenskabelige felt, der kan følge børnene videre frem i livet. Bag projektet står Tingbjerg Skole samt Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus.

Tildelt støtte

329.910 kr.

2018

Modtager

Tingbjerg bibliotek og kulturhus og Tingbjerg skole

Region

Hovedstaden

Delmål

Alle med fra start