Søg støtte

Søg

Skalering af Leg på Plejehjem


Donation

Projekt

Gå Dig Glad i Svendborg

Frivilligcenter Sydfyn/ Kontakt mellem Mennesker

Projektet GåDigGlad skal i løbet af en periode på to år fremme sundheden blandt borgere i Svendborg. Gennem et udbud af gåture, faciliteret gennem Frivilligcenter Sydfyn, er målet at få flest mulige borgere ud at motionere. Dannelsen af et socialt netværk mellem deltagerne skal medvirke til at skabe nye, vedvarende sunde vaner. Der skal være en bred palet af ture, der tiltrækker flest mulige med behov for et gratis tilbud om at komme ud og gå en tur. Turene skal afholdes en gang om ugen á en times intervalgang (en om formiddagen og en ved fyraftenstid), en motionstur af ca. 1½ times varighed, en ”stilletur” af ca. 1 times varighed for stressramte og andre, der har behov for at deltage uden krav om at være socialt aktiv eller involveret. En gang om måneden vil der blive afholdt et informationsarrangement, hvor alle kan komme og høre mere om tilbuddet, og en gang i kvartalet vil der være en ekstern oplægs-holder til stede, der indbyder til at styrke motivationen. Donationen fra TrygFonden skal gå til opstart af GåDigGlad-projektet, der forventes at være selvkørende efter 2 år.

Tildelt støtte

372.000 kr.

2014

Modtager

Frivilligcenter Sydfyn/ Kontakt mellem Mennesker

Region

Syddanmark