Søg støtte

Søg

Udeundervisning i skovmiljø


Donation

Projekt

Projekt Cykeltur

Ønskeland

En undersøgelse fra Jammerbugt Kommune viser, at 20 pct. af eleverne i 5. klasse føler sig ensomme, 23 pct. går ikke til sport eller anden fysisk aktivitet, og 18,5 pct. af børnene i indskolingen og 21,5 pct. af børnene i udskolingen er overvægtige. Undersøgelsen viser desuden, at mange ikke er en del af et fællesskab uden for skolen. Ønskeland er en nonprofit organisation, der arbejder for, at sårbare børn og unge får adgang til motion, sund kost og mental styrketræning gennem lejrophold og varierede motionstilbud. Med denne donation vil Ønskeland gennemføre et treårigt projekt, der har til formål at mindske ensomheden, overvægten og inaktiviteten blandt børn i Jammerbugt Kommune gennem brug af cykling. Cyklen skal give inaktive børn, der ikke har kontakt til det etablerede foreningsliv, en mulighed for at deltage i et fællesskab, hvor målet ikke er at være bedst eller at vinde. Projektet er udviklet i samarbejde med Julemærkehjemmet Hobro, der er et pædagogisk tilbud til børn i alderen 7-14 år, som kæmper med udfordringer som overvægt, ensomhed og lavt selvværd. Det forventes, at 90 børn og 30 frivillige vil deltage i projektet.

Tildelt støtte

421.325 kr.

2018

Modtager

Ønskeland

Region

Nordjylland