Søg støtte

Søg

IPS -Fra forskning til indsats


Donation

Projekt

Resuscitation Academy Denmark

Akutberedskabet i Region Hovedstaden

Denne donation skal bruges til at implementere Resuscitation Academy i Danmark. Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme med at optimere den præhospitale behandling og øge overlevelsen ved pludselig hjertestop uden for hospital. Et dansk Resuscitation Academy vil samle ledelserne inden for de regionale akutberedskaber, ambulancetjenester og samarbejdspartnere for sammen at øge overlevelsen og fortsat være førende. Konceptet bygger på deling af viden og implementering af best practice i de danske regionale akutberedskaber og på at få inspiration fra de bedste i udlandet. På Resuscitation Academy vil internationale, akutmedicinske eksperter således bidrage med den nyeste viden og demonstrere den bedste praksis inden for præhospital behandling af hjertestop. Internationalt har Resuscitation Academy vist gode resultater i forhold til at øge overlevelsen efter hjertestop uden for hospital i både Asien, Europa, Australien og USA, og ambitionen i Danmark er, at endnu flere danskere vil overleve hjertestop i fremtiden. De første Resuscitation Academy møder holdes på Københavns Universitet.

Tildelt støtte

1.196.000 kr.

2017

Modtager

Akutberedskabet i Region Hovedstaden

Region

Landsdækkende

Delmål

Hjertestart