Søg støtte

Søg

Førstehjælpskurser


Donation

Projekt

Udendørs genoptræningsområde

Scleroseforeningen

Med denne donation skal der etableres et udendørs genoptræningsområde på Sclerosehospitalet i Haslev. For mennesker med sclerose er genoptræning af mistede funktioner uhyre vigtig, da den fysiske træning kan mindske lidelserne, forbedre funktionsnedsættelser og hjælpe personer med lammelser til at leve et mere selvstændigt liv – med mindre hjælp. Hvert år behandler landets to sclerosehospitaler over 1.200 patienter i individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb af 3-5 ugers varighed. Dette projekt omfatter anlæg af et nyt og moderne udendørs træningsområde på Scleroseforeningens hospital i Haslev. Det udendørs træningsområde skal supplere de eksisterende genoptræningstilbud og bestå af de nyeste redskaber inden for genoptræning af balance, gang og muskelstyrke på et udfordrende, men sikkert underlag. Redskaberne vil desuden være af en type, som patienterne kan finde i deres nærmiljø, så de kan fortsætte træningen efter hjemkomsten og dermed arbejde videre på at forblive så selvhjulpne som muligt.

Tildelt støtte

171.621 kr.

2016

Modtager

Scleroseforeningen

Region

Landsdækkende