Søg støtte

Søg

Hjertestarterskabe


Donation

Projekt

Bevægelses-barometeret

Thisted Gymnastik & Idrætskultur

Ifølge analyser fra Idrættens Analyseinstitut bevæger borgere i mindre byer sig mindre end landsgennemsnittet. Derfor ønsker Thisted Gymnastik og Idrætsforening (TGI) at opsøge og aktivere borgere i Thisted omkring fysiske aktiviteter i deres hverdag bl.a. via samarbejde med institutioner, virksomheder og foreninger i lokalområdet. For at holde motivationen ved lige vil TGI gøre det muligt for lokalbefolkningen at følge med i det samlede antal bevægelsestimer via et ”bevægelses-barometer” på foreningens hjemmeside og i lokalaviserne. Registrering af bevægelserne sker gennem en app, der udvikles i forbindelse med projektet, og der vil blive tilknyttet en projektleder. Denne donation går derfor til en delfinansiering af et års forsøgsperiode, hvor det estimerede antal deltagere er 1.600 personer. Målet er, at der kan registreres 5.000 bevægelsestimer om ugen, og at medlemstallet i foreningen stiger markant over de næste år.

Tildelt støtte

250.000 kr.

2017

Modtager

Thisted Gymnastik & Idrætskultur

Region

Nordjylland

Delmål

Klar til livet