Søg støtte

Søg

Hjertestarterskabe


Donation

Projekt

Brobyggeruge i grundskoler

Foreningen Brobyggerne

Erfaringer viser, at børn allerede i grundskolen sætter spørgsmålstegn ved det, de ikke kender, og der er stort fokus på eventuelle forskelle mellem børnene. Eleverne deler sig i høj grad op efter etnisk og økonomisk baggrund, hvilket øger mistroen over for forskelle. Der er derfor behov for brobyggende initiativer, der lærer børnene i en tidlig alder at acceptere forskelligheder og hinanden. Med denne donation ønsker Foreningen Brobyggerne at udvikle temaugen Brobyggerugen for at sætte fokus på at skabe debat om fordomme og forskelle i grundskolen. Temaugen skal på sigt tilbydes alle landets grundskoler og skal bidrage til at styrke eleverne i dialog. Gennem projektet vil foreningen Brobyggerne udvikle undervisningsmateriale og undervise på 10 kommunale folkeskoler, en muslimsk friskole og en jødisk friskole. En central del af undervisningen vil være en Forum Dialogteater Workshop, hvor eleverne kan visualisere deres fordomme. Undervisningen sker i samarbejde med lærerne, så de får kompetencerne til at videreføre arbejdet med undervisningsmaterialet. Fremover vil projektskolerne selv kunne fortsætte afholdelsen af temaugen årligt, og de forskellige projektskoler vil kunne sparre med hinanden. Tilbuddet evalueres efter projektperioden, og efterfølgende vil alle folkeskoler få mulighed for at hente materialet digitalt, ligesom de samtidig kan bestille en temauge hos foreningen. Projektet løber fra august 2018 til midt 2020.

Tildelt støtte

500.000 kr.

2018

Modtager

Foreningen Brobyggerne

Region

Hovedstaden

Delmål

Alle med fra start