Donation
Projekt
Forskerne Formidler
Videnskab.dk
Donationen går til at øge forskeres bidrag til den offentlige debat til gavn for demokratiet. Videnskab.dk er et publicistisk medie, der formidler forskningsbaseret viden til den brede befolkning. Indholdet er gratis for brugerne. Hjemmesiden besøges ca. 1 mio. gange månedligt og har bl.a. en stærk position blandt den yngre del af befolkningen. Donationen gives til indsatsen Forskerne Formidler, hvor Videnskab.dk hjælper forskere til selv at formidle deres viden direkte til befolkningen. Her vil tre spor nu blive prioriteret. Det første har fokus på udvikling af kvalitet, genrer og formater, bl.a. interaktive live-formater, videoformidling og et essay-format for skriftlig formidling. Gennem et ungepanel skal der skabes yderligere interesse blandt de yngre målgrupper. Det andet gælder udvikling af kurser, formidlingstræning og guides, som skal gøre forskerne fortrolige med folkelig formidling og trygge ved at træde ind på formidlingsscenen samt hjælpe dem med at mestre forskellige formidlingskanaler og formater. Der er særlig fokus på at få nye og unge forskerstemmer ind i den offentlige samtale. Tredje spor handler om at udvikle internationale samarbejder, så den danske forskningsformidling også når et globalt publikum, og relevant international forskning omvendt bliver formidlet til danskerne. Det skal primært ske i samarbejde med det internationale forskermedie The Conversation og platforme for forskningsformidling i Norge og Sverige. Indsatsen kører i fem år og støttes af en række fonde.
Tildelt støtte
3.000.000 kr.
2024
Modtager
Videnskab.dk
Region
Landsdækkende
Delmål
Styrk civilsamfund, debat og demokrati