Søg støtte

Søg

Børnefamilier ramt af misbrug


Donation

Forskningsprojekt

I-Walk: Træning for Kræftramte

Trygfondens Center for Aktiv Sundhed

Moderat fysisk træning har tilsyneladende betydelige positive effekter for kræftpatienter - især sammenlignet med fysisk inaktivitet. Det gælder bl.a. lindring af symptomer som træthed, men flere undersøgelser peger desuden på bedre overlevelse. Dette projekt vil udbygge et igangværende projekt, hvor intervalgang afprøves på patienter med kræft i hals og mundhule, tyktarm og endetarm. Med denne donation vil projektet også undersøge, om den mobile applikation InterWalk vil kunne anvendes som redskab til at øge fysisk aktivitet hos patienter, der er behandlet for kræft i hals og mundhulen, tyktarm eller endetarm, og som er henvist til kommunal rehabilitering. Tilføjelsen betyder, at indsatsen bliver afprøvet i stor skala i kommunal rehabilitering på i alt 150 patienter. Effekten vil blive målt over 12 måneder på bl.a. helbredsstatus, livskvalitet, kropssammensætning og fysisk aktivitetsniveau. Det vil også blive afdækket, hvorvidt social position og pårørende spiller en rolle for anvendelsen af I-Walk. Projektet, der gennemføres i et samarbejde mellem Center for Kræft og Sundhed København samt Center for Aktiv Sundhed, er direkte relevant for kommunal rehabiliteringspraksis.

Tildelt støtte

979.160 kr.

2015

Modtager

Trygfondens Center for Aktiv Sundhed

Region

Landsdækkende