Donation
Projekt
Støtte i hverdagen
Røde Kors i Danmark
Donationen går til at sikre, at ingen står alene med psykisk sygdom, uanset hvor i landet de bor. Ensomhed, social isolation, stigmatisering og tab af relationer kan være ubehagelige følgesvende til psykisk sygdom. Med denne donation vil Røde Kors derfor igangsætte et nyt projekt bestående af henholdsvis Samværsvenner, som er 1:1-relationer mellem en frivillig og en deltager, samt Fællesskaber, hvor man mødes i grupper faciliteret af frivillige. Samværsvennerne er særligt målrettet dem, der lever med psykisk sygdom, har svært ved at forlade deres hjem og ikke kan indgå i større fællesskaber. De trygge fællesskaber er for dem, der er kommet så langt i deres recovery, at de er klar til at være i lidt større grupper og kan være sammen med andre mennesker, der lever med psykisk sygdom. Begge initiativer har til formål at afhjælpe ensomhed blandt deltagerne og give flere sårbare eller udsatte voksne mulighed for at tage del i aktiviteter og fællesskaber, som styrker deres handlemuligheder, trivsel og livskvalitet.
Tildelt støtte
3.926.244 kr.
2024
Modtager
Røde Kors i Danmark
Region
Landsdækkende
Delmål
Fællesskaber for alle