Søg støtte

Søg

Hjertestarterkursus


Donation
Særpujle: Akutpulje 2020

Projekt

Støtte til udsatte familier

Kirkens Korshær

Nedlukningen af daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og forsamlingsforbuddet, der har lukket mange væresteder, er en udfordring – især for fattige familier, der er økonomisk udfordrede i en grad, hvor de ikke har råd til basale ting som mad, tøj og medicin. De er normalt afhængige af, at børnenes madbehov dækkes uden for hjemmet – det sker ikke i disse dage. Det er ikke kun maden, der er en udfordring. Mange familier er udfordrede af fysiske og psykiske sygdomme. Det gør hverdagen ekstra svær når man er angst for smittefaren – både i forhold til børn og forældre. Kirkens Korshær modtager en donation til forskellige indsatser: Uddeling af mad og aktivitetskasser til fattige, udsatte og udfordrede familier, så de har mad til de kommende uger. Kasserne uddeles til 280 familier i Aalborg, Brønderslev, København NV, Christianshavn, Herning, Holstebro, Nordborg og Silkeborg. Udover kasserne vil Kirkens Korshær lave ”telefonisk omsorgsarbejde”. Mange af familierne er ikke vant til at klare hverdagen alene. De plejer at komme i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde, hvor de får hjælp, støtte, råd og vejledning til at tackle hverdagens udfordringer. Omsorgsarbejdet skal støtte, rådgive og vejlede forældre og ældre søskende – og give Kirkens Korshær mulighed for at spotte familier, hvor der er brug for yderligere hjælp.

Tildelt støtte

420.000 kr.

2020

Modtager

Kirkens Korshær

Region

Landsdækkende