Søg støtte

Søg

Selvevaluering

4H Haver i Rosenhøj

Østjyllands 4H

Om donationen

Studier viser, at naturen har en stor betydning for, hvordan børn fungerer socialt og fagligt. Børn i byerne ved ofte ikke, hvor deres mad kommer fra og har meget lidt kontakt med naturen. 4H, som er en børne- og ungdomsorganisation med rødder i landbruget, arbejder for at skabe aktive og nysgerrige børn gennem meningsfyldte aktiviteter i naturen. Med dette projekt ønsker de at anlægge en have i Rosenhøj, et socialbelastet boligområde i Aarhus Syd. Haven vil give børnene en forståelse af årstiderne og forståelse af dyrkning af og næring i fødevarer. Der vil blive etableret en Haveklub med ca. 25 børn, der vil få ansvaret for at vedligeholde haven.
Region
Midtjylland
Type
Projekt
Modtager
Østjyllands 4H
Støttet beløb
200.000 kr., år 2014
Fokusområde
En plads i fællesskabet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Et af hovedformålene med at etablere haven i ved Nabohuset i Rosenhøj, var at udvide det sociale rum, og give beboere med forskellige sociale handikap mulighed for at deltage i fællesskaber. Da vi startede med haven i 2014, var vi stort set alene på plænen når vi var i haven. I de tre år der er gået, er der sket mange ting. Dels er haven vokset frem, og har bredt sig til hele plænen, med højbede, pergola hvor man kan sidde i tørvejr, en blomstrende høj, og en kartoffelmark og hindbærbuske. Der er også kommet flere beboere i haven. Når vi mødes nu deler vi rummet, som vi før havde for os selv, med 2-3 andre grupper. Mændene fra den afghanske forening, mange med PTSD, spiller kort ved et af bord-bænke sættene i haven, 1-2 grupper af beboere sidder ofte og griller og spiser sammen ved nogle af de andre bordbænke sæt. I starten af projektet var der næsten aldrig beboere på plænen efter husets lukketid, og områdets vilde unge holdt til her, og solgte blandt andet hash. De er der stadig, og det er stadig en udfordring at inkludere dem i området, uden en destruktiv adfærd. Men i takt med at flere børn, nogle af dem mindre søskende til de unge, forældre og ældre beboere bruger området mere, fylder de unges destruktive adfærd mindre. Et andet formål med projektet var at give beboerne større ejerskab over deres udeområder, som er blevet renoveret sammen med blokkene i den periode haveprojektet har været i gang. De familier som har haft børn der har været en del af den faste gruppe i haven har, sammen med beboerne i blokkene, været med til at etablere krydderurtebede mellem de blokke der ligger tættest på haven, som en del af renoveringen. I haven er der også inviteret til krydderurte dag, hvor der er lavet mad med de forskellige krydderurter, som er plantet. Det kan tydeligt ses at de bede med krydderurter, som ligger tættest på haven bruges mest. Børnene er her gode ambassadører, for dels at passe på bedene, og plukke forsigtigt af krydderurterne, så de vokser videre. En vigtig del af forankringen har vist sig at være det tætte uformelle samarbejde mellem havekoordinatoren og den primære boligsociale medarbejder. Den løbende kontakt, dels via tlf. og mail, dels ved løbende samtaler i forbindelse med haveaktiviteterne, har gjort at små problemer er blevet løst hurtigt, og at de store problemer er undgået. Det har også været med til at sikre forankringen i Nabohuset og de andre aktiviteter der foregår der, da den boligsociale medarbejderes kollegaer løbende har fået opdateringer på aktiviteterne i haven og løbende er inddraget i at invitere 'deres' beboere med, som frivillige og som deltagere. Det har vist sig vanskeligere end forventet at involvere forældrene som frivillige. Nogen har gerne villet deltage, men har mest været interesseret i at deltage sideløbende, dvs. de har været med i haven, og siddet sammen, drukket kaffe og sludret, mens børnene har været aktive i haven. Andre har ikke kunnet deltage på hverdagseftermiddage, på grund af mange mindre søskende og huslige gøremål som skulle ordnes på det tidspunkt, så som aftensmad. På den baggrund har vi valgt at lave nogle weekendarrangementer, så de forældre også har kunnet deltage. Det har været lettere at samle forældre, ældre søskende og børn til disse arrangementer. Selvom forældrene ikke deltager i aktiviteten sammen med børnene på den måde vi havde forestillet os, så ser vi det positive i det, at forældre og børn er i det samme rum og oplever hinanden interagere med andre mennesker, da de i mange andre sammenhæng ikke deltager i samme aktivitet. Vi kan også se at de børn hvis forældre oftest kommer i haven, også er de børn som kommer mest trofast i haven. Vi kommer til at fortsætte aktiviteter i haven, til næste forår med fokus på at mødes en weekend månedligt, og med små madlavningshold for børn, og fællesspisninger med udgangspunkt i råvarer fra haven. Her vil vi fortsat samarbejde tæt med de boligsociale medarbejdere, og knytte bånd mellem haven og de aktiviteter der er ved Nabohuset i forbindelse med den boligsociale helhedsplan, fx Far til Far, Sundhedscafe og familie kurser, for at sikre en endnu bedre forankring af haven som socialt rum hos beboerne. For de frivillige er det også en hjælp at forældrene er der, da det giver flere voksne der holder øje med børnene. Der er lokale frivillige som har engageret sig i haven, har dels børn der er mindre end målgruppen af børn ml 7-13 år, eller har voksne børn. de har alle anden etnisk baggrund end dansk og har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. For børnene er det spændende at møde de voksne, som de kender fra området i en anden rolle, som frivillige i haven. De lokale frivillige kan godt lide at lave aktiviteter i haven, men kommer lige så meget for at øge deres netværk i området, at snakke med de frivillige som kommer udefra, øve sig på dansk og komme ud af lejligheden. Med støtten fra TrygFonden er haven blevet godt etableret, og en forankring er godt begyndt. Havekoordinatoren har været vigtig for at sikre kontinuiteten i projektet, med skiftende frivillige, og forældre og børn, og lange vintre hvor haven ikke har været så synlig. Nu slutter denne del af projektet, med støtte fra TrygFonden, men haven lever videre i 2017 som en del af 4H's Fælleshaver i byen projekt, og her er der mulighed for fortsat at støtte haven økonomisk til at afholde arrangementer, og opbygge nyt i haven. En vigtig opgave er at forankre haveaktiviteterne yderligere hos de lokale frivillige. En udfordring bliver at der ikke længere er midler til at have en havekoordinator tilknyttet på samme måde som før. Men frivillige i 4H Østjylland og de lokale frivillige vil stadig have støtte fra 4H konsulenten tilknyttet området, og vedkommende vil fortsat samarbejde med de boligsociale medarbejdere. Fra 2018 er det målet at haveaktiviteten skal fortsætte som almindelig 4H aktivitet i 4H Østjylland.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er nu i gang med at afslutte sæsonen for det 3. år med dyrkning i haven i Rosenhøj. Lige fra projektets start har vi hvert år haft en fast gruppe børn som har været tilmeldt haveklubben, og er kommet stort set hver gang. Gruppen af børn har været mindre end vi forventede. Der har stort set hele tiden været en flok på 11 børn der er kommet fast, og en gruppe på 7-10 børn som har været løsgængere. De er kommet i haven, når vi har mødtes onsdage fra 16-18, men har også været væk i lange perioder fordi de har prøvet andre fritidsaktiviteter af. Projektets udgangspunkt var nyttehaver som børnene kunne passe sammen med deres familier. Men det blev fra start ændret til en fælleshave som børnene sammen med de frivillige og enkelte forældre har passet. Dette fordi der fra forældrenes side ikke var tiltro til at haverne ville kunne få lov til at være i fred, når de lå åbent og med fri adgang døgnet rundt. Dette gjorde at forældrene ikke ønskede at lægge et større arbejde i deres egne haver, da de var bange for at de ville blive dels ødelagt, eller blot at andre ville høste frugterne af deres arbejde. De forventninger er dog i de seneste tre års arbejde i haven blevet gjort til skamme, da der kun har været enkelte episoder med ødelagte småting i haven. Haven er blevet en udvidelse af det sociale rum ved Nabohuset og i Rosenhøj, mange sidder der nu og griller, snakker om haven og nyder blomsterne, tager sig en kop kaffe, eller et spil kort. Vi har i projektperioden haft frivillige tilknyttet haven, dels udefra, dels fra Rosenhøj. Vi er ikke nået dertil at de frivillige fra Rosenhøj kører haven videre uden støtte, men har gennem de sidste to år haft to lokale frivillige med i haven, som gradvist er gået fra at tage imod til selv at tage initiativ, dels til hverdags arrangementer og til events som fællesspisning, og weekend aktiviteter. 4H gik i 2015 i gang med at etablere fælleshaver i samarbejde med mange forskellige aktører, i små og store byer i Danmark, og har lige nu ca. 30 havesamarbejder i gang. Erfaringerne vi løbende har fået fra 4H Haven i Rosenhøj, har i høj grad dannet grundlag for de nye haver der er startet op.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi kunne med fordel fra starten have planlagt månedlige aktiviteter i weekenden, da det vi har erfaret er at det er lettere at få forældrene til at deltage sammen med deres børn i weekenden. I løbet af projektperioden

Fokusområde

En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. Det kræver et samfund med høj sammenhængskraft og respekt for forskellighed. Vi arbejder for, at mennesker i alle samfundsgrupper gennem frivillighed, beskæftigelse, netværk og egne initiativer kan deltage i positive sociale fællesskaber.
Mere om vores fokusområde En plads i fællesskabet