Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Behandling: irritabel tyktarm

Aarhus Universitetshospital

Om donationen

Donationen går til et projekt, der skal forbedre behandlingen af unge og voksne med funktionelle mavelidelser som irritabel tyktarm. Mindst hver 10. barn, ung eller voksen lider af funktionelle mavelidelser, hvor de bl.a. plages af mavesmerter, kvalme, opstød og oppustethed, uden der kan påvises en veldefineret organisk årsag. Symptomerne kan medføre social isolation og stort sygefravær fra skole eller arbejde. Den videnskabelige litteratur peger på, at der er markant bedre dokumentation for psykologisk behandling, som fokuserer på at bedre uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd pga. symptomerne, end for diæt og medicin. I Sverige er der udviklet tre internetbaserede psykologiske behandlingsprogrammer til forskellige aldersgrupper, som har vist sig at være effektive i forhold til symptomreduktion og omkostningseffektive. Forskerne vil derfor oversætte og tilpasse de svenske programmer til en dansk kontekst og teste programmerne i et pilotstudie. Målet er bl.a., at patienterne skal opleve færre symptomer, bedre funktion i hverdagen og højere livskvalitet.
Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Aarhus Universitetshospital
Støttet beløb
3.050.256 kr., år 2020
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Børne/unge programmet er nu forankret i almindelig klinisk praksis (som behandlingstilbud i det funktionelle team i børne- og ungdomspsykiatrien, Region Midt). Ifht. voksenprogrammet har Afd. for Funktionelle Lidelser etableret samarbejde med Mave Tarm Afd. i Region Midtjylland, hvor behandlingen vil blive forankret. Derudover er indgået samarbejde med Region Sjælland. Der er således rigtig gode muligheder for, at behandlingen også kan blive implementeret for voksne i løbet af de næste få år.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
For børne/unge delen: Behandlingen er blevet testet og evalueret af 91 børn og unge og deres forældre. På baggrund af de positive resultater er behandlingen nu under klinisk prøvehandling i børne-og ungdomspsykiatrien i Region Midt med to psykologer fastansat 1,5 dag ugentligt under supervision af speciallæge . For voksen delen: pilotafprøvning har været forsinket grundet organisatoriske udfordringer men pågår nu i samarbejde med mave-tarm afdelinger i Region Midt og Region Sjælland.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Testningen af børne- og unge programmet er gået som planlagt, og der er her tilknyttet en PhD, som indleveres til oktober 2025. Endvidere er udført to forskningsår. Testningen af voksen programmet er blevet forsinket af flere uforudsete årsager – herunder begrænsede webudvikler ressourcer og behov for afklaringer vedrørende den kliniske kontekst. Disse udfordringer er nu løst, men man kunne måske have afklaret sidstnævnte i bedre tid.