Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Familienetværket, Aabenraa

Blå Kors

Om donationen

Med donationen kan Blå Kors etablere ”Familienetværket Aabenraa” i samarbejde med Aabenraa Sogn. Tilbuddet er til ressourcesvage familier, som ellers ikke har tilknytning til fællesskaber, fx pga. sociale, psykiske eller økonomiske årsager. I familienetværket kan familierne mødes til fællesspisning og andre sociale aktiviteter og samvær, som skal medvirke til at styrke robustheden i eget liv og hjælpe til, at familierne får øje på egne ressourcer. Det skal øge trivslen og livskvaliteten for de omkring 45 børn og 35 voksne, som bliver en del af indsatsen.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Blå Kors
Støttet beløb
70.000 kr., år 2023
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Ansættelsesgraden på ti timer om ugen er passende, når man skal nå rundt om opgaverne, der læner sig op af Netværksaftnerne og ledelse af de frivillige. Vi planlægger derudover aktiviteter der rækker ud over Netværksaftnerne især i forbindelse med skoleferier og højtider, hvilket gøres med frivillige kræfter. Både i frivillig gruppen og i samarbejde med Nicolaihuset.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Langt de fleste aktiviteter i FN foregår i selve Nicolaihuset. Vi har haft en stabil deltagergruppe, og der har været en stigning i deltagerantal. Grundet pladsudfordringer har vi derfor valgt at sætte et max deltager pr. gang. En syrisk kvinde, mor til 3 piger, er nu blevet frivillig og hjælper med at være oversætter både kulturelt og sprogligt. Hun har selv været en del af FN helt fra start. 2 andre familier er stoppet i løbet efteråret grundet god trivsel. Få er stoppet uvist af hvilken grund

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
I og med at opstarten har været en succes og at vi har måtte afvise deltagere til nogle arrangementer grundet pladsmangel, ser vi dette som opfyldt. Dog vil vores fremtidige vision være at den etniske fordeling bliver mere ligelig, da der er en overvægt af anden etnisk herkomst. Dette kan bla gøres ved at samarbejde med kommunens sociale instanser.

Delmål

Fællesskaber for alle

Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.

 
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle