Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Hjertesikker Zone Absalon

Absalon Professionshøjskole

Om donationen

Med donationen kan Professionshøjskolen Absalon uddanne medarbejdere og studerende i hjertelungeredning og brug af hjertestartere. Det skal kvalificere skolen til at blive certificeret som Hjertesikker Zone, der viser, at man lever op til eksperternes råd til at være bedst muligt forberedt på at redde liv ved hjertestop. I løbet af et halvt år skal 20 pct. af de ansatte på campus uddannes samt en stor gruppe af de studerende, og der opstilles desuden en hjertelungeredning-træningsstation, hvor de ansatte kan logge sig på og træne deres viden om genoplivning og deres færdigheder på en tilhørende genoplivningsdukke.
Region
Sjælland
Type
Projekt
Modtager
Absalon Professionshøjskole
Støttet beløb
274.018 kr., år 2024
Delmål
Hjertestart

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Svaret er uafklaret, da der først skal aflægges rapport på resultaterne for ledelsen og denne efterfølgende skal tage stilling til, i hvor høj grad der skal afsættes ressourcer til det fortsatte arbejde ud fra projektets erfaringer og anbefalinger. Dette arbejde pågår i de næste måneder. En endelig forankringsrapport eftersendes gerne.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Den planlagte eventstart forløb godt, men det var svært at få studerende til at deltage i HLR-træningen. De tilbudte HLR-kurser for alle ansatte opnåede kun 22% deltagelse. Dog nok til at ansøge om certificering. Studentervejledere på sygeplejestudiet har stor glæde af at bruge HLR-dukkerne i brobygning. De ansattes HLR-kompetence på skala fra 1-5 ændredes fra 2,47 til 3,29. Viljen til at træde til ved hjertestop øgedes fra 3,66 til 4,3, hvilket må anses for at være den største succes.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Kurser for de ansatte skulle have været obligatoriske, da de ansatte selv angav prioritering som primære grund for ikke at deltage selvom de gerne ville. Ideen med tilbud om selvtrænerstation var god, og fik god feedback for de få, der brugte den. Men den stod alt for offentligt, hvilket var den primære årsag til manglende brug angivet af de ansatte. De studerende vil ikke være frivillige eller eksponeres. I stedet bør studentervejledere introduceres til HLR-udstyr som en del af deres ansættelse

Delmål

Hjertestart

Alle kan og tør træde til ved hjertestop. Vi vil arbejde for, at alle hurtigt træder til med livreddende førstehjælp, og at hjertestarterne er tilgængelige hele døgnet, så flere kan overleve hjertestop med god livskvalitet.

Mere om vores fokusområde Hjertestart