Søg støtte

Søg

Selvevaluering

’Margueritløbet’

JP/Politikens Hus

Om donationen

Dette projekt har til formål at samle hele Danmark i et motionsløb, der forener befolkningen omkring sundhed, fællesskab og naturglæde. Løbet afvikles i hele landet og foregår langs Marguerit-ruten - deraf navnet Margueritløbet. Margueritruten er i alt 3.540 km lang, og til løbet vil deltagerne både kunne tilmelde sig forskellige distancer og vælge, hvilke geografiske strækninger de ønsker at løbe. Flere vil også kunne tilmelde sig sammen som en gruppe og løbe en stafet. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Politiken, DGI og Naturstyrelsen. Ambitionen er at gøre Margueritløbet til en årligt tilbagevendende begivenhed.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
JP/Politikens Hus
Støttet beløb
5.737.500 kr., år 2015
Fokusområde
Lev sundt

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge, Kvinder, Mænd, Ældre, Sygdomsramte

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er i høj grad lykkedes med at forankre projektet lokalt, hvilket kan ses i tilfredshedsmålinger blandt deltagende foreninger, samt tilbagemeldinger fra deltagere, som ofte kalder løbet 'en (efterårs)tradition'. Løbet lever i den grad lokalt. Lokalsamfund går op i lokale historier om Margueritløbet og knap så meget i de nationale. Det kan vi se på de sociale medier, hvor opslag delt på løbets Facebookside for alvor for liv, når de bliver delt videre ud i de lokale Facebookbegivenheder med en lokalt tilknyttet kommentar. Dog er der sket er skift i 2018, hvor flere 'fans' fra hele landet har engageret sig i indhold delt på hovedsiden. Vi har gjort meget ud af, at få foreninger til at tilrettelægge og formidle lokale fortællinger og oplevelser. Disse ligger alle i det fælles Danmarkskort på politiken.dk/margueritløbet, samtidig med at vi jævnligt har delt små lokale fortællinger til et nationalt pubblikum.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
”Vi ønsker at samle hele landet i et løb, hvor alle uanset alder, køn og geografisk placering kan være med,” skrev vi som vores vigtigste parameter for om projektet er lykkedes. Politiken har en stolt, aktivistisk tradition. Det aktivistiske element i Margueritløbet er at forstærke oplevelsen af den sammenhængskraft, som vi ved, vi har som danskere, men som alt for ofte står i skyggen af de kulturelle, geografiske og socialøkonomiske barrierer, som bliver talt op og dramatiseret i mediebilledet. HELE LANDET Ønsket om at aktivere hele landet, mener vi er lykkedes rigtig fint – ikke mindst i kraft af vores samarbejde med Bevæg dig for livet (DGI). I løbets første år har arbejdet primært bestået i at rekruttere flest mulige spots (startsteder), hvilket resulterede i 27 spots fordelt i hele landet med tyngden i Sønderjylland og Nordsjælland. Antallet af spots er steget med fem hvert år – til hhv. 32 i 2017 og 37 i 2018 – mens tyngden stadig har været i de to landsdele. Vi har haft svært ved at aktivere Østjylland og Bornholm (som ikke har en margueritrute) er aldring kommet med på Margueritløbets danmarkskort. Vores styrker og svagheder i dækningen af hele Danmark er tæt forbundet med indsatsen i DGI’s landsdele. Margueritløbets organisering er således, at en projektleder i DGI modtager er fast honorar for at aktivere og engagere DGI’s 14 landsdele i Margueritløbet. I hver landsdel sidder en landsdelskonsulent, som rekrutterer de enkelte spots. Styrken i Sønderjylland og Nordsjælland – og svagheden i Østjylland – hænger sammen med, at her sidder en engageret, eller ikke-engageret, landsdelskonsulent. Svagheden i denne opsætning er, udover, at der er landsdele, hvor vi ikke er til stede, også, at vi kun rammer løbeklubber og idrætsforeninger, som er medlemmer af DGI. ET LØB FOR ALLE Margueritløbet er vitterligt for alle. Det unikke ved løbet – i et ellers meget mættet løbsmarked – er, at det er et løb for hele familien. Data trukket på deltagerne (i 2017 og 2018) og ikke mindst løbets billedmateriale viser, at vi er nået i mål med den målsætning. Det vigtigste redskab i at signalere, at Margueritløbet er for alle, har været at fjerne tidtagning, som ellers er et fast og forventet element i motionsløb. Vi har brugt dette greb i al kommunikation om løbet – på tilmeldingsside, sociale medier og i pressemeddelelser – ved fx at sige ’Margueritløbet handler ikke om at komme først – her er oplevelsen målet i sig selv’. Oplevelsen har været understøttet af, at de lokale spots har indlagt oplevelser undervejs ved seværdigheder, fx ved at have en naturvejleder stående på ruten, hvilket har indbudt til fordybelse, samtale og oplevelser undervejs. Vores brand promise har altså været oplevelser og samvær, hvilket vi har leveret på i selve oplevelsen, og accentueret efterfølgende i det billede- og tekstmateriale vi har delt på sociale medier. Denne branding-proces har for alvor givet resultat i 2017 og 2018. I vores oprindelige projektbeskrivelse havde vi en intention om at gøre Margueritløbet til et stafetløb. Denne målsætning gik vi væk fra allerede i løbets første år af praktisk og logiske grunde - fx. at Margueritruten er en bilrute og visse steder ikke er sikker at løbe på, samt det faktum, at få deltagere til at løbe fra A til B (i modsætning til start og mål samme sted), vil kræve at vi kan tilbyde en form for transport fra mål tilbage til starten. OPGØR MED UDKANTSDANMARK OG FORANKRING I LOKALLIV Margueritløbet lever hovedsageligt i mindre byer med mindre løbefælleskaber og idrætsforeninger, som ikke har budget eller mandskab til at afholde løb. Ofte har de heller ikke erfaringen. Margueritløbskonceptet gør det let og attraktivt for små byer at være med: de får tilsendt en ’løbsproduktionspakke’ med beachflags, afspæringstape, tovholderbeklædning, medaljer, startnumre og snackposer til deltagere, samt guides med gode råd til både tilrettelæggelse, markedsføring og afvikling af løb. De bliver inviteret til en tovholderdag i Jyllland eller på Sjælland, hvor de kan møde andre tovholdere, samt repræsentanter fra partnerorganisationerne, Bevæg dig for livet og Coop. Og så får de et basishonorar for at løfte opgaven, samt 25 kroner per betalende deltager (i 2018), hvilket gør det attraktivt at være med. Alt i alt tjener klubberne typisk 5-8000 kroner på at være med, hvilket gør det attraktivt for mindre klubber, men knap så attraktivt for de store klubber, der allerede har større og mere indbringende løb blandt deres klubaktiviteter. Resultatet er at langt de fleste spots er i småbyer langs Margueritruten – byer, hvis historie og landskab typisk, er synonym med de associationer danskerne får med Margueritruten. Foreningskulturen er stærk i Danmarks mindre byer og Coop har været en oplagt samarbejdspartner med deres netværk af 1200 butikker i hele Danmark og deres historik som støtter af lokalt foreningsliv. Coop har endvidere en sundhedsstrategi, som på seks områder skal støtte op om folkesundheden i Danmark. Et af disse områder, kaldet ’flyt dig’ handler om at få danskerne til at dyrke mere motion. Det arbejder med området bl.a. ved at støtte idrætsaktiviteter – herunder Margueritløbet. Som en af Danmarks største arbejdsgivere gør de også en stor indsats for at inspirere deres 38.000 medarbejdere og deres familier til mere motion. Derfor har de også kørt en intern indsats for at engagere medarbejdere nær spots til at engagere sig i Margueritløbet – enten som deltagere eller som frivillige. Politiken har i samarbejde med Coop kørt en parallel bearbejdning af hhv. butiksuddelere og tovholdere, hvor vi har opfordret til at styrke samarbejdet med ideer til hvordan de kan hjælpe hinanden. De har i flere byer, i samarbejde administreret de lokale Facebookbegivenheder for løbene, for på den måde at nå et bredere reach i lokalsamfundet. Vi kan helt konkret se en stor tilvækst i antallet af deltagere i de byer, der er med for anden eller tredje gang. I 2017 var der i blandt de 17, der var med for anden gang en gennemsnitlig stigning i deltagerantal på 121 procent. I 2018 var den gennemsnitlige stigning på dem der var med for anden eller tredje gang 26% På Margueritløbets Facebookside har vi både før og efter løbet delt masser af lokale historier mhp. At fortælle om lokale, unikke seværdigheder, personer og ideer ud i en national platform. Generelt kan man sige om de to centrale partnerskaber med hhv. Coop og Bevæg dig for livet, at har udviklet sig og ændret karakter fra år til år. Særligt Coop har haft en ret åben og forsøgsbaseret tilgang til projektet, hvor vi har prøvet tiltag af, for at vurdere om de har effekt og på den baggrund videreudviklet eller droppet dem året efter. Bevæg dig for livet har som organisation lidt mere faste strukturer og det vi primært har arbejdet på at udvikle en incitamentsstrukturen for hhv. landsdelene og foreningerne: i 2016 fik foreninger og landsdele et relativt højt basishonorar som tovholdere. I 2017 introducerede vi deltagerbetaling, skruede ned for basishonoraret, men gav foreningerne indtjening per betalende deltager, som et incitament til at tiltrække flere deltagere. Og i 2018 skruede vi endnu højere op for indtjeningsmuligheder. Vi har sat karakteren til 8, idet vi mener at vi i høj grad er nået i mål med mål vi har sat for projektet. Det der trækker ned er, at vi ikke er lykkedes med at få lige så mange deltagere, som vi havde håbet på - til trods for, at vi kan se vækst hvert år på en måde, der afspejler vores indsats i de enkelte områder. Hovedårsagen til at vi ikke har nået det deltagerantal, som var en del af den oprindelige vision er at Margueritløbet finder sted i de små klubber og de små byer. Men det er her behovet er for løbsaktiviteter er og her - vi med vores model for Margueritløbet - kan gøre en meningsfuld forskel. Og med hensyn til den meget ambitiøse vision om 20.000 deltagere - sat tilbage i 2015 - så skulle vi nok have gjort klar for os selv og løbets partnere og interessenter, at dette var mere en 10 års-vision i stedet for en tre års målsætning, idet konsekvensen har været, at vi i løbets første og andet år har brugt meget krudt på, at forsøge at finde måder at imødekomme denne alt for ambitiøse målsætning og samtidig italesætte den over for løbets interessenter. Grunden til, at vi ikke tilpassede og klart kommunikerede, dette på et tidligere tidspunkt skal nok findes i udskiftning i projektledelse hele vejen rundt - hos Politiken, i Bevæg dig for livet og hos Coop - efter løbets år et. Dvs. den nye projektledelse overtog et projekt og nogle målsætninger, som var defineret af forgængere og havde brug for et år på at få projektet ind under huden, for at kunne vurdere dets kapacitet og potentiale. Konsekvensen har været, at vi har skulle kæmpe lidt hårdere for at bevare partneres tilfredshed i projektet - hvilket vi dog mener er lykkes - til trods for at Margueritløbet altså ikke har skaffet 20.000 deltagere på tre år.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har ikke haft fokus på 'publikumsopbud' langs ruten, da vi ikke som sådan mener, at publikum giver løbet værdi. Vi har i stedet for fokuseret på, at signalere at alle kan tage del i løbet. Mange har gået ruten med hunde barnvogne, ældre osv. Vi har kommunikeret denne mulighed ved at dele masser af billeder på de sociale medier netop med børn, ældre, hele familier - inklusive barnevogne osv. Vi har vægtet lokaldækning over nationaldækning, da lokaldækning er med til at brande og formidle løbet, de steder hvor vi vil tiltrække deltagere. Cirka to uger før løber har vi alle tre år udsendt pressemateriale til over 100 lokalmedier med lokaltilpassede historier og kontaktpersoner. Resultatet har været, at vi har indsamlet hhv. 32, 49 og 72 lokale presseklip om Margueritløbet i 2016, 2017 og 2018. I Politiken har vi dækket løbet med reportager fra dagen og som føromtale, samt klumme om løbet af Bente Klarlund. Engagement af andre foreninger og partnere har hovedsageligt fundet sted lokalt. Dog har vi i 2017 og 2018 lavet et partnerskab med International Sports and Culture Association, som har afholdt 'European Week of Sport', som handler om at få flest mulige europæere ud og dyrke alle former for motion. Her vi vi i 2017 og 2018 været et af deres 'flagskibs-events' - altså et event som de har fortalt om på deres danske og internationale platforme.

Fokusområde

Lev sundt

Mere motion, sundere kost, begrænset alkoholforbrug, ingen rygestart og respekt for solen. Vi vil bidrage til, at flere børn og unge grundlægger en sund livsstil tidligt i livet, samt at flere lever et længere liv med bedst mulig livskvalitet.
Mere om vores fokusområde Lev sundt