Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Skal – skal ikke – beslutningsstøtte ved screening for tarmkræft

Regionshospitalet Randers

Om donationen

Screening kan forhindre hvert fjerde dødsfald som følge af tarmkræft. For at mindske dødeligheden af tarmkræft tilbydes alle danskere mellem 50 og 74 år derfor screening hvert andet år. Kun 60-65 pct. benytter sig imidlertid af tilbuddet, og få har helt frameldt sig det nationale screeningsprogram. Der er en stor social skævhed i deltagelsen i screeningsprogrammet, ligesom lavtuddannede oftere dør som følge af tarmkræft. Dette projekt har til formål at reducere den sociale ulighed i tilbuddet om tarmkræftscreening. I et lodtrækningsforsøg vil projektet undersøge effekten af et nyt beslutningsstøtteværktøj, der er specielt udviklet til at støtte borgerne i at træffe et informeret valg om screening eller ej. Alle borgere, der inviteres til tarmkræftscreening i Region Midtjylland i en fem måneders periode, og som efter en måned ikke har tilmeldt sig screeningen, deltager i forsøget. Effekten måles bl.a. på tilfredsheden med beslutningsstøtteværktøjet samt antallet af deltagere i screeningsprogrammet.
Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Regionshospitalet Randers
Støttet beløb
757.833 kr., år 2015
Fokusområde
Patienten først

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Kvinder, Mænd, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Der er vilje til at få værktøjet implementeret regionalt, men der udestår nogle detaljer omkring design og opsætning. Opgaven ligger i Afdeling for Folkeundersøgelser.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Målet var at be- eller afkræfte vores hypoteser: 1) Flere vil træffe informeret valg 2) Flere vil være trygge ved det valg de træffer 3) Større kendskab til tarmkræft og tarmkræftscreening 4) Succeskriterie: svarrate på 25% 5) Borgerne ønsker beslutningsstøtte Vi opnåede svarrater på 71% ved første spørgeskemaudsendelse og 57% ved anden spørgeskemaudsendelse. Til gengæld var der en del borgere (60%), der deltog i screening indenfor den første måned, hvilket reducerede studiepopulationen og dermed den statistiske styrke. Vi påviste et generelt højt tarmkræft-vidensniveau bland borgere med både kort, mellemlang og lang uddannelse allerede ved baseline, og detekterede derfor ikke noget øget kendskab til tarmkræft og tarmkræftscreening som følge af beslutningsstøtteværktøjet. Til gengæld påviste vi en lille, men statistisk signifikant reduktion i ubeslutsomhed (decisional conflict). Undervejs i studiet erfarede vi, at det er meget svært at sætte en grænse for tilstrækkelig viden, da denne kan afveksle fra person til person. Desuden er det svært at sætte en arbitrær grænse for hvornår borgerne er positive eller negativt stemte overfor screening. Dermed kunne vi ikke afgøre hvorvidt der var foretaget informerede valg på individniveau. Til gengæld har studiet med tydelighed vist, at borgerne synes rigtig godt om beslutningsstøtteværktøjet, og ville anvende det hvis de fik det tilbudt.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det var ikke muligt at indhente tilladelse til at tilgå fremtidige screeningsdata uden borgernes samtykke, og derfor måtte det oprindelige design hvor populationen blev opdelt i tre grupper ændres til inklusion af borgere, der skulle have baselinespørgeskema og dem, der ikke skulle. Ved baseline gav borgerne samtykke til at vi indhentede screeningsdata fremadrettet. Den sidste gruppe blev konverteret til en historisk kohorte, som var blevet inviteret til screening tidligere på året. udsendelse af follow-up kunne således foregå lige efter inklusion, og samtykke til at indhente data blev givet i samme forbindelse. Denne metode var efter vores bedste overbevisning den bedste metode til at opnå målet. Dog kunne man lave yderligere undersøgelser af hvordan informeret valg kan måles mere objektivt, sådan at det sidste formål også kan undersøges i et fremtidigt studie.

Fokusområde

Patienten først

Alle skal have et trygt møde med sundhedsvæsenet. Patienten skal mødes som menneske, ikke som en sygdom, og ikke alle kommer med de samme forudsætninger. Vi vil arbejde for, at samarbejdet mellem personale og patient optimeres, så patienter og deres pårørende i højere grad høres og inddrages.
Mere om vores fokusområde Patienten først