Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Trivselsgrupper for børn/unge

Frivilligværket og Selvhjælp i Randers

Om donationen

Børn, der mistrives, har særlige udfordringer ved at indgå i faglige og sociale fællesskaber. Mistrivslen kan eksempelvis bunde i mobning, ensomhed eller problemer i hjemmet og kan have store konsekvenser for barnets fremtid. Selvhjælp Randers ønsker med dette projekt at sætte fokus på børn i folkeskolen, der mistrives. Foreningen ønsker at etablere et tilbud om Trivselsgrupper, hvor børnene kan diskutere de problemer, de har. Det skal være et tidligt tilbud, så problemerne kan imødekommes, inden de udvikler sig til mere seriøse problemer. Støtten fra TrygFonden skal gå til at starte ca. 30 trivselsgrupper, hver bestående af 6-8 børn, fordelt på tre år.
Region
Midtjylland
Type
Projekt
Modtager
Frivilligværket og Selvhjælp i Randers
Støttet beløb
864.290 kr., år 2013
Fokusområde
En plads i fællesskabet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Randers kommune har afsat midler til, at Selvhjælp Randers kan bibeholde vores trivselsgrupper på skolerne og i vores regi. Vi ser frem til at forankre og videreudvikle trivselsgrupperne i et forsat samarbejde med skolerne. Så børn og unge i Randers kommune får et ”frirum” sammen med andre børn/unge i en lignende situation.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
DET FØRSTE SUCCESKRITERIUM: Alle evalueringer fra (Midtvejsevaluering) er stort set positive (glade) eller særdeles positive (meget glade). Børn, gruppeledere og skoleledere ønsker at grupperne forsat kan tilbydes på skolerne i Randers kommune efter projekt-perioden. De fleste børn og unge, der har evalueret et gruppeforløb, har givet udtryk for, at ”det har været sjovt, trygt og hyggeligt” at deltage. Det viser, at det er lykkedes at forene alvor og sjov, hvor det sociale og legene fremmer trygheden og fællesskabet. Ligeledes er hygge med frugt, kiks og saft blevet implementeret i alle vores grupper. For mange børn og unge er der desuden skabt nye venskabsrelationer. Eleverne er eksperter på deres eget liv og de er gode til at vejlede hinanden. De tanker og følelser eleven mange gange bærer rundt på alene, får pludselig et positivt fortegn. Eleverne oplever, at der er andre, der har det ligesom dem, og det bliver i den forbindelse nemmere at tale om det, der er svært. Tanker og følelser eleven måske aldrig har delt med andre, bliver naturligt at dele med andre i et gruppeforløb. Børnene har oplevet et fristed og er blevet hørt, set, anerkendt af voksne og ligesindede børn. De voksne frivillige gruppeledere har været aktører og sat rammerne og struktur for det trygge samvær, men det er udvekslingen mellem ligesindede børn og unge, der gør en stor forskel (at mødes med andre i samme situation, som en selv). Spejling og genkendelse har været med til at nedbryde ensomheden. At børn og unge får sat ord på det, der fylder, har været hjælp til selvhjælp, for når det abstrakte bliver konkret, bliver det nemmere at håndtere. De yngste elever har med glæde fortalt deres venner, at de skulle i trivselsgruppe. For de ældste elever har det været sværere at vedkende sig behovet. Efter endt gruppeforløb er det dog samme positive tilbagemeldinger, der kommer fra de ældste elever omkring tryghed, spejling, selvindsigt og udvikling af handlekompetencer. Vi håber det med årene bliver helt naturligt, også for de ældste elever at deltage i vores grupper. Problemerne bliver ikke mindre af, at man er blevet ældre, og vi har oplevet flere gange, at de unge først kommer, når problemet er blevet alt for stort. Vi har oplevet elever, der var hæmmede, reserverede eller usikre og ikke havde indsigt i, hvorfor de havde det dårligt eller hvad der påvirkede dem negativt. Disse børn/unge har åbnet sig op i en tryg gruppe og har efterfølgende været som forvandlede. For disse elever har samtaleforløbet/gruppeforløbet haft skelsættende betydning og været en effektfuld tidlig indsats. Vi har oplevet at børn og unge har fået nye redskaber og udviklet mestringsstrategier til at kunne handle på følelser og tanker der fylder for meget i deres hverdag. Hvilket vil sig, at de er blevet bedre til at fortælle fx forældre, lærer og pædagoger omkring hvordan de har det og hvad de føler og tænker. DET ANDET SUCCESKRITERIUM: Der er ikke lavet evaluering på lærere, pædagoger da vi ikke videregiver oplysninger om børn og unges deltagelse i gruppeforløb/samtaleforløb. Vi har tavshedspligt og vi skriver ikke journal ift. børn og unge. I den forbindelse har det ikke været muligt at dokumenterer at børn og unge klarer sig bedre i skolen fagligt. Det er dog vores overbevisning at når børn og unge får en bedre trivsel, klarer de sig også bedre fagligt og social. Det er svært at samle sig om læringen og det sociale fællesskab, hvis der er oplevelser, tanker, følelser og bekymringer, der fylder for meget.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har haft en del grupper i Selvhjælp Randers regi. For det første fordi der har været børn, unge eller forældre der har ønsket det, grundet forskellige årsager. F.eks. ung pige (mobning) der ikke ville have at de andre fra klassen fik at vide, at hun gik i en gruppe. Vi har desuden oprettet opsamlingsgrupper med børn fra de forskellige skoler, enten fordi at børnene havde stået længe på venteliste eller emnet ikke var så efterspurgt på den enkelte skole f.eks. ADHD og søskendegrupper. Vi ser det kun positivt, at vi kan imødekomme flere børn og især unge i forhold til ønske og behov. Forældre og børn har været yderst positive selvom det gruppeforløb ikke var på deres skole. Af forskellige årsager har der været børn på venteliste, der ikke er mødt op til gruppestart eller er stoppet i gruppen efter få gange, f.eks. fordi barnet har fået et andet tilbud eller barnet ikke havde lyst til at være i en gruppe eller behovet ikke var der mere. Vi har et par gange været nødsaget til at kontakte forældrene til et barn ift. gruppestop, da barnet fyldte for meget i gruppen og ødelagde trygheden for de andre børn. I disse situationer har vi prøvet at hjælpe familier videre eller tilbudt samtaleforløb. For nogen få børn kan det være svært at være sammen med andre, når man selv er fyldt op. De børn der efterfølgende har fået tilbudt samtaleforløb, har åbnet sig op og vil meget gerne komme igen. Nogen børn kan efter et samtale forløb starte i en ny gruppe. For andre børn især unge har det været meget svært at se sig selv i en gruppe og i den forbindelse har de fået tilbudt samtaleforløb. Her har vi oplevet flere gange at, især de unge, på et tidspunkt selv efterspørger et gruppeforløb. Oplevelsen er at de har fundet ud af at det ikke er så farligt, og de er så blevet klar til gruppeforløb. Andre børn har fået samtaleforløb tilbudt mens de var på venteliste til en gruppe, hvis der var for mange tanker og følelser de tumler rundt med.

Fokusområde

En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. Det kræver et samfund med høj sammenhængskraft og respekt for forskellighed. Vi arbejder for, at mennesker i alle samfundsgrupper gennem frivillighed, beskæftigelse, netværk og egne initiativer kan deltage i positive sociale fællesskaber.
Mere om vores fokusområde En plads i fællesskabet