Søg støtte

Søg

Nyhed -

Regnskabsmedarbejder til TryghedsGruppen

Vil du være med til at skabe et trygt Danmark? Kan du se dig selv som en del af et dynamisk økonomiteam, hvor der er højt til loftet, og hvor vi løfter i flok? Så er du måske vores nye kollega.


TryghedsGruppen er den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg og står bag TrygFondens almennyttige arbejde. Vi har fået flere opgaver og søger derfor en kollega til en nyoprettet stilling i vores regnskabsteam, hvor vi løser mange forskellige opgaver for organisationen.

Du vil bl.a. skulle være med til at løse klassiske økonomi- og regnskabsopgaver som bogføring, afstemninger, lønadministration og håndtering af fakturasystemer, men også controlling af investeringsporteføljen og andre ad hoc-opgaver som rådgivning om regnskabsforhold og deltagelse i tværgående projekter.

Du bliver en del af et dynamisk team på seks medarbejdere med stort drive, vilje og lyst til at hjælpe hinanden. Hverdagen er præget af åbenhed, samarbejde og godt humør. Nogle gange er her travlt, men også her er vi gode sammen.

Du vil få en hverdag, hvor alle dage ikke ligner hinanden. Du vil få bred kontakt med den øvrige del af organisationen, og der er gode muligheder for udvikling både i forhold til opgaver og evt. videreuddannelse.

Vi har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer, men der er også mulighed for deltid. TryghedsGruppen holder til i Virum – tæt på Sorgenfri Station.

Ikke alle kan det hele, og vi vil være indstillet på at lære dig op, men vi forestiller os, at:

  • du har en relevant økonomisk baggrund og har minimum to års erfaring som regnskabsmedarbejder, bogholder, revisorassistent eller lignende
  • du har kendskab til Excel og økonomisystemer i praksis (vi bruger f.eks. Microsoft Dynamics NAV/BC og Continia Document Capture)
  • du gerne har erfaring med lønsystemer og lønafstemninger samt ferieregler
  • du er struktureret, ansvarsbevidst og nysgerrig på nye opgaver og trives i en organisation, hvor der til tider kan være mange bolde i luften.

Vil du vide mere?

Så kan du læse meget mere her på vores hjemmeside, hvor du også kan finde information om organisering, vision, strategi og fremtidige kolleger. Har du spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte økonomichef Lone Helmark Østgaard på tlf. 2615 9418 eller lho@tryghedsgruppen.dk.

Der er ansøgningsfrist den 21. august 2022. Herefter mødes ansættelsesudvalget den 22. august og udvælger kandidater til første samtalerunde, som afholdes den 25. august. Anden samtalerunde afholdes den 29. august.

Søg jobbet her.

Har du spørgsmål?

Ulrik Andersson

Økonomidirektør