Søg støtte

Søg

Nyhed -

Digital projektleder til TryghedsGruppens og TrygFondens digitale team

Drømmer du om at projektlede udviklingen af digitale løsninger, der medvirker til at styrke trygheden i Danmark? Så er det måske dig, vi har brug for.


I TryghedsGruppen og TrygFonden arbejder vi hver dag med at styrke trygheden i Danmark. Vores mål – hvad enten det handler om at skabe et tryggere samfund via aktiviteterne i TrygFonden, eller styrke medlemsdemokratiet i TryghedsGruppen – understøttes alle af vores digitale kanaler, systemer og services. 

I det digitale team bidrager vi til forandringer ved at gøre vores viden og værktøjer tilgængelige for vores målgrupper. Vi gør meget ud af at forstå både de interne interessenters strategiske mål og målgruppens behov, da det medvirker til, at vi kan skabe de bedste digitale løsninger samt styre og rådgive bedre. Nysgerrighed, faglighed og forståelse for målgruppe-perspektivet går hånd i hånd. 

Stillingen

Du får ansvaret for at projektlede udviklingen af en række af vores digitale løsninger i tæt samspil med projektejerne og den eksterne digitale leverandør. Du kommer til at arbejde sammen med kollegerne i kommunikationsteamet og i særdeleshed det digitale team. Projekterne varierer: fra klassisk CMS-udvikling, selvbetjeningsløsninger, systemudvikling samt services mv. Fælles for projekterne er, at vi har fokus på kvalitet og god styring. Du gennemfører fx projektmøder og statusmøder og bliver et vigtigt omdrejningspunkt i selve projekterne og for projektejerne. 

Lidt om dig

Du brænder for det digitale område og vil gerne være med til at udvikle og vedligeholde løsninger, som bliver brugt og gør en forskel. Din interesse er særligt på udviklings- og implementeringsprocessen – fra scoping til færdige produkter – hvor du sammen med de interne interessenter og den eksterne digitale leverandør sikrer både kvalitet og fremdrift. Du trives med at analysere, tilrettelægge, og kvalitetssikre, elsker at tilegne dig ny viden og trives i et miljø, hvor ambitionerne er høje. 

Hvad forventer vi?

  • Du har en relevant uddannelse, og min. 3-4 års relevant erhvervserfaring.
  • Du har konkret erfaring med at lede udvikling og support på digitale løsninger.
  • Du har en god teknisk forståelse og sans for detaljen.
  • Du har forståelse for værdien af planlægning, budgetter, tidsplaner og kommunikation.
  • Du tænker compliance og GDPR ind som et naturligt element i opgaveløsningen.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med erfaring med CMS’et Sitecore og backlogværktøjer som fx Jira.
  • Hvis du har erfaring fra bureau eller konsulentvirksomhed, er det et plus.

 Hvad kan du forvente?

  • Dygtige kollegaer og meningsfulde opgaver. 
  • Effektive projektforløb, hvor du løbende ser værdien af dit arbejde. 
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tværfagligt og passer på hinanden. 
  • Fleksibel arbejdsplads og konkurrencedygtig løn med pensionsordning, sundhedsforsikring, mobiltelefon og bredbånd samt god frokostordning med mulighed for at købe mad med hjem. 

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 11. marts 2023 klokken 12. Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter til job@tryghedsgruppen.dk. Skriv ”Digital projektleder” i emnefeltet.

Vi afholder første samtale onsdag den 15. marts og anden samtale torsdag den 23. marts samt evt. personlighedstest mellem samtalerne. Jobbet forventes besat fra 1. maj.

Vil du vide mere om stillingen?

Christina Lopes

Digital chef