Søg støtte

Søg

Forbrugsadfærd i Ungdomslivet

En del unge benytter sig af "buy now - pay later"-lån til tøj, sko og fødevarer. Men 25 pct. fortryder efterfølgende deres køb, og unge med forbrugslån har knap halvanden gang så stor sandsynlighed for at udvikle betalingsproblemer.
Download PDF

Rapporten stiller skarpt på tendenser i unges forbrugsadfærd og undersøger, hvordan de hænger sammen med unges økonomiske balance. Der er særligt fokus på nye typer af forbrugslån og afbetalingsordninger, som er vundet frem i de senere år, hvor man i forbindelse med varekøb kan optage et lån - de så kaldte "buy now - pay later"-lån.

Undersøgelsen viser nemlig, at en del unge benytter "buy now –pay later"-lån til en række kortvarige forbrugsgoder. Den viser også, at 25 pct. af de unge, som køber på afbetaling, fortryder deres køb efterfølgende, at fortrydelsen er særligt udbredt blandt unge med betalingsproblemer (56 pct.) og at unge med et forbrugslån har større risiko for at udvikle betalingsproblemer.

I undersøgelsen ses, at visse typer af forbrugsadfærd øger sandsynligheden for at udvikle betalingsproblemer. En impulsstyret forbrugsadfærd er forbundet med en næsten ordoblet risiko for at have gentagne betalingsproblemer, mens impulsiv digitalforbrugsadfærd øger sandsynligheden for betalingsproblemer med hele 65 pct. Endelig ses, at et ubalanceret socialt betinget forbrug også spiller en væsentlig rolle for udviklingen af gentagne betalingsproblemer for unge.

Denne rapport efterfølger rapporten "Ungdomslivets økonomiske balance - unge voksnes økonomiske trivsel 2021" fra september 2021.