Søg støtte

Søg

Førstehjælpskurser for frivillige


Donation

Projekt

Hverdagsdemokratier i fokus

Mandag Morgen ApS

Donationen går til at skabe ny viden om hverdagsdemokratierne i Danmark samt styrke debatten om hverdagsdemokratiernes rolle i samfundet. Det er ofte historier om 'det store demokratis krise', der fylder i debatten, men demokratiet består også af og bygger på mange små demokratier i vores hverdag i bl.a. elevråd og idrætsklubber. Der findes begrænset viden om, hvordan det står til med hverdagsdemokratierne, og derfor skal der indsamles viden, som kan fungere som baseline for fremtidige undersøgelser om hverdagsdemokratiernes rolle, værdi og udvikling. Den indsamlede viden skal gøre os klogere på tilstanden i hverdagsdemokratierne, danskernes holdninger til og erfaring med deltagelse i hverdagsdemokratierne samt værdien af hverdagsdemokratierne. Målgruppen er danskerne generelt samt de tusindvis af hverdagsdemokratiske foreninger og organisationer, som gennem deres arbejde bidrager til at fremme den demokratiske dannelse.

Tildelt støtte

1.989.881 kr.

2022

Modtager

Mandag Morgen ApS

Region

Landsdækkende

Delmål

Styrk civilsamfund, debat og demokrati