Søg støtte

Søg

Midler til lydanlæg


Donation

Projekt

J4F idræt for overvægtige børn

Jump4Fun

Det er ikke alle børn, der føler sig godt tilpas i de lokale idrætsforeninger – og særligt overvægtige børn kan have vanskeligt ved at komme i gang med at dyrke motion. Derfor er der brug for alternative tilbud til fysisk bevægelse. I Storkøbenhavn er Jump4Fun ved at etablere idrætstilbud til overvægtige børn efter gode erfaringer fra Jump4Fun-initiativer i Nordsjælland. Børnene tilbydes træning to gange om ugen, fælles aktiviteter otte gange om året samt kostworkshops, familie-madskoler og fælles motionsløb. Træningen foregår i ens træningstøj, der er med til at skabe sammenhold og inkludere alle i fælleskabet. Gennem projektet møder børnene ligesindede, mens de lærer, at fysisk aktivitet er sjovt og giver god energi. Børnene udvælges via hospitaler, julemærkehjem og gennem familiekonsulenter og sundhedsplejersker i kommunerne. Jump4Fun er allerede etableret i syv kommuner i Nordsjælland i regi af DGI med 11 foreninger og 170 børn og skal nu udbredes til nye dele af landet.

Tildelt støtte

480.000 kr.

2015

Modtager

Jump4Fun

Region

Hovedstaden

Fokusområde

Lev sundt