Søg støtte

Søg

Sommerlejr Bjørnebandelejr


Donation

Projekt

Krisecenterbørns rettigheder

LOKK,

Erfaringer viser, at børn, der bor på krisecentre, er misinformerede omkring deres rettigheder, og at de bliver overraskede over, at deres levevilkår ikke er almindelige. Børnene er ofte gentagne gange blevet advaret mod at sige noget om volden, hvorfor de derfor ikke snakker om det. For at give børnene kendskab til deres egne rettigheder har Landsorganisationen af Krisecentre (LOKK) de seneste år haft fokus på krisecenterbørns rettigheder, hvor de blandt andet har lavet en rettighedsplakat i samarbejde med kunstneren Kasper Købke. Disse rettigheder omfatter blandt andet retten til at blive beskyttet mod vold, retten til at snakke om sine oplevelser, retten til kontakt med vigtige personer i deres liv og retten til at have et frirum til at lege. Med denne donation vil LOKK nu afholde fem tegneworkshops, der har fokus på de ti rettigheder fra plakaten. Gennem de fem tegneworkshops vil kunstner Kasper Købke undervise 40-80 børn på krisecentre i forskellige tegne- og visualiseringsteknikker, som kan hjælpe dem til at udtrykke sig gennem tegning. Børnene skal som en del af workshoppen lave deres egne plakater, som tager udgangspunkt i de 10 respektpunkter, der er formuleret på rettighedsplakaten, og som henvender sig specifikt til børn på krisecentre. Målet er, at rettighedsplakaten og de udarbejdede redskaber integreres i hverdagen med børnene på krisecentrene, og at børnene bliver bevidste om deres egne rettigheder.

Tildelt støtte

99.925 kr.

2016

Modtager

LOKK,

Region

Landsdækkende