Søg støtte

Søg

foredrag forevisning


Donation

Projekt

Nudge for Sundhed

Fødevarestyrelsen

Donationen går til at udvikle adfærdsbaserede værktøjer til supermarkederne, der skal få flere danskere til at vælge frugt og grønt, når de handler. Undersøgelser viser, at mange danskere gerne vil spise mere frugt og grønt. Projektet skal derfor hjælpe danskerne med at træffe sunde valg på indkøbsturen ved at udvikle ”nudges” (små ”skub”), som testes i udvalgte supermarkedskæder. De bedste løsninger samles i en Nudge for Sundhed-værktøjskasse, som gøres offentligt tilgængelig, men særligt målrettes supermarkedskæder i Danmark. Bag projektet står en bred kreds af myndigheder, adfærdsforskere og nudgingeksperter, supermarkedskæder, producenter og grossister, handels- og forbrugerorganisationer samt NGO’er fra sundhedsområdet. På kort sigt er forventningen, at projektet vil have en positiv indvirkning på danskernes kost, så flere lever op til de officielle kostråd. På længere sigt er målet at forbedre den generelle sundhed og sikre, at færre danskere udvikler livsstilsygdomme som følge af forkert kost.

Tildelt støtte

500.000 kr.

2020

Modtager

Fødevarestyrelsen

Region

Landsdækkende