Søg støtte

Søg

Trivsel og tryghed på N116


Donation

Projekt

Skovbakken Street Sports

IK Skovbakken

Idrætsklubben Skovbakken i Risskov vil bruge denne donation til at give områdets unge nydanskere mulighed for at motionere og samtidig tilegne sig sociale og arbejdsrelaterede færdigheder. Projekt Skovbakken Street Sports skal få unge foreningsuvante børn og unge ind i foreningslivet gennem åbne udendørsaktiviteter om sommeren som street basket, street dance, street soccer, parkour og yoga. Aktiviteterne tager udgangspunkt i de unges interesser og etableres i løse rammer på streetbanerne ved Vejlby-Risskov Idrætscenter. De løse strukturer, streetkulturen, konkurrencerne og det sociale fællesskab forventes at være attraktive for unge nydanskere. Sommeraktiviteterne skal fungere som springbræt til at lokke de unge ind i de eksisterende foreningsaktiviteter i Skovbakken. Aktiviteterne suppleres med oplæg og workshops i kombination med fællesspisning. Oplæggene skal lære de unge om værdien af at træne, om vigtigheden af at dygtiggøre sig hele livet, at komme op igen, når plan A ikke lykkes, samt andre relevante emner.

Tildelt støtte

350.000 kr.

2019

Modtager

IK Skovbakken

Region

Midtjylland

Delmål

Alle med fra start