Søg støtte

Søg

Telefonisk hjælp til ældre


Donation

Projekt

Træd ind i fællesskabet

Idræts- & Fritidsunionen i Greve

Andelen af børn og unge, som er aktive i foreningslivet, er lavere i Greve Nord end i den øvre del af Greve Kommune. Foreningslivet kan blandt andet tilbyde børn og unge mulighed for at indgå i nye positive fællesskaber, få dem til at føle sig inkluderede og øge deres sundhed. Idræts- og Fritidssekretariatet i Greve (IFS) vil med denne donation gennemføre projektet ”Bryd fordommen – træd ind i fællesskabet”, der er målrettet 6-14-årige bosiddende i den nordlige del af Greve. Indsatsen skal rekruttere børn og unge i bydelen til foreningsaktiviteter og har til formål at skabe øget tryghed og positive effekter af at være en del af et fællesskab på tværs af sociale lag og etnicitet. Som led i projektet vil der også blive etableret forældrenetværk, hvor der vil være fokus på rådgivning, dialog og sparring om foreningslivet i Danmark.

Tildelt støtte

637.214 kr.

2020

Modtager

Idræts- & Fritidsunionen i Greve

Region

Sjælland

Delmål

Fællesskaber for alle