Søg støtte

Søg

Udvikling af skolesamarbejde


Donation

Projekt

Udvikling af skolesamarbejde

Odensesportscentrum

Odense Sportscentrum er Nordeuropas største kamp- og multisportshus, der fungerer som en traditionel dansk forening funderet på frivillig arbejdskraft. Med den nye skolereform skal skolerne søge samarbejdspartnere i foreningslivet, og det har resulteret i en lang række henvendelser fra skoler, som gerne vil samarbejde med Odense Sportscentrum. Det er vanskeligt at skaffe frivillig arbejdskraft til at løfte opgaven med at udvikle, implementere og systematisere samarbejdet med skolerne, og derfor ønsker Odense Sportscentrum med dette projekt at fastansatte en koordinator, der kan påtage sig opgaven i det første år. Opgaven bliver at stå for kommunikationen med skolerne, at udarbejde vejledninger for samarbejdet, koordinere og arrangere skoleaktiviteter etc. Odense Sportscentrum har et stort ønske om at kunne samarbejde med skolerne, da mange børn, som ikke nødvendigvis kan finde sig til rette med håndbold eller fodbold, kan få glæde af de faste rammer og gensidige respekt, som findes i kampsport eller ved at prøve andre sportsgrene i multihuset. Det forventes, at der vil være 4.000 børn, som vil deltage i 25-35 arrangementer.

Tildelt støtte

200.000 kr.

2015

Modtager

Odensesportscentrum

Region

Syddanmark